Heavy duty - Bell Add

3 gode grunde til at rense Heavy duty-motoren

Økonomi

Sparer reservedele og værkstedstid

Yder mere på literen

Forlænger motorens levetid

Miljø

Bedre forbrænding og renere udstødning

Forbedret EGR-ventil, katalysator og partikelfilter

Overholdelse af miljøkrav

Køreglæde

Jævn motorgang uden rystelser og motorbanken

Bedre trækkraft og acceleration

Startsikker året rundt

Det betaler sig at pleje og rense motorsystemet i moderne Heavy duty-dieselmotorer. Dyr nedetid og udskiftning af dele kan undgås, og samtidig får du en maskine, der bare kører bedre.

Udviklet specielt til Heavy duty

Efter introduktionen af commonrail, højtryksdyser, EGR-ventiler og partikelfilter er de tunge køretøjer blevet lige så sårbare over for sod og koks i motoren som personbiler.

Bell Adds Heavy duty-serie er udviklet i tæt samarbejde med danske kunder indenfor landbrug, transport og andre brancher, hvor de tunge køretøjer bare skal fungere hver dag.

Maskinstationer og værksteder mange steder i landet benytter Bell Add til at rense og vedligeholde de store motorer.

Ren arbejdsglæde og god økonomi

En ren motor er en effektiv motor. Det betaler sig at komme problemerne i forkøbet, og når din maskine er i topform, mærker du det med det samme! Som når den starter i første hug, uden rysteture eller motorbanken, og når speederen trykkes ned, og der stadig er masser af kræfter i overskud!

Når sod og koks ikke længere blokerer for en ren forbrænding, får du bedre trækkraft og det maksimale udbytte af energien i brændstoffet. Samtidig mindskes belastningen på miljøet – fordi en ren og effektiv motor forurener mindre.

Heavy duty-serien fra Bell Add bruges ved stor eller lille service, før syn og ved skift af olie- og pollenfilter. Find mere om produkterne her.

Forlænger motorens levetid

Heavy duty-serien er udviklet specielt til de særlige forhold og udfordringer, der kan være ved arbejdet med moderne traktorer, entreprenørmaskiner, lastbiler, busser og udrykningskøretøjer.

Smørende indholdsstoffer i Bell Adds kvalitetsrensemidler nedsætter friktionen i motorens vitale dele, så den bliver mindre belastet ved kritiske situationer som f.eks. koldstart, sejtræk og megen start-stop-kørsel. Når motoren renses jævnligt, forlænges dens levetid, maskinen kører længere på literen – og den bliver samtidig en del sjovere at arbejde i.

Spidsen af indsprøjtningsdyse fotograferet inde i motoren ved hjælp af endoskopkamera. Øverst ses dysespidsen med belægninger og nederst samme dysespids efter rensning. Til højre ses et partikelfilter før og efter rensning med Bell Add.

Moderne motorsystemer stiller højere krav til renhed

Der kommer stadigt mere forfinede indsprøjtningssystemer og motorstyringer til, og takket være dem kan store dieselmotorer i dag levere høj ydelse med lavt brændstofforbrug og minimal forurening.

Forureningen mindskes yderligere af ekstrasystemer som f.eks. DPF, PCV og EGR, som tilbagefører udstødningsgas samt olie- og brændstofdampe til forbrænding i motoren. Systemerne mindsker ganske vist forureningen udenfor, men indenfor – i motorens inderste – opbygges belægninger af sod og partikler.

Se vores anbefalinger til løsninger i Heavy duty-produktnøglen lidt længere nede på siden.

Specialrens og rensemaskiner bruges til afgrænsede og målrettede renseopgaver i motoren. Der findes også målrettede Bell Add-additiver, der tager hånd om dieselpest og brændstofkonservering.

På værkstedet

Ved eftersyn kan der være behov for en grundigere rensning af højtryksdyserne. Til den opgave har Bell Add udviklet maskinen Injector Cleaner, som bruges med væsken Common-Rail Systemrens. Der findes også særlige Bell Add-produkter til rens af f.eks. turbo- eller partikelfiltre.

Løsninger til tankanlæg

Det er en god ide at foretage løbende motorpleje med Bell Adds additiver. På den måde kan I undgå nedetid, driftstab og høje værkstedsregninger pga. tilsodede maskiner. Hvis jeres virksomhed har flere køretøjer og fælles tankanlæg, kan vi yde rådgivning om installation af blandingsanlæg, der tilføjer den helt nøjagtige mængde additiv i dieselolien – så I kan holde alle maskinernes dyser og systemer rene.

 

Heavy duty-produktnøgle

Vi har udviklet Heavy duty-serien for at kunne levere den bedst mulige kemi til rensning af de indvendige dele i store dieselmotorer.

I dag er de store moderne dieselmotorer mere teknisk avancerede end nogensinde før. Derfor er de også blevet mere følsomme overfor sod og koks, og maskinerne kræver løbende vedligeholdelse for at kunne fungere optimalt og samtidig opfylde miljøkravene.

I produktnøglen kan du finde typiske problemstillinger som f.eks. startbesvær, ujævn motorgang, forurening og brændstofkonservering, og nemt se, hvilke Heavy duty-produkter vi anbefaler som løsning.

Få et smugkig på plakaten, og download hele Heavy duty-produktnøglen som brochure her.

 

Kontakt os

Vi er klar fra kl. 8 alle hverdage

Ring eller skriv, hvis du spørgsmål eller brug for vejledning.
Vi hjælper gerne.
+45 81 900 900
info@belladd.dk